Politiet brugte tåregas mod demonstration ved Israels ambassade

Foto: Kim Matthai Leland

En demonstration ved Israels ambassade fredag eftermiddag endte med, at politiet bl.a. måtte bruge tåregas.

Demonstranterne bar bl.a. på palæstinensiske flag og et banner med ordene “Stop Israels apartheid”.

Under demonstrationen blev der kastet med sten og fyrværkeri mod den israelske ambassade og mod politiet. Politiet, der var massivt tilstede, svarede igen med tåregas og brug af knipler og hunde.

Københavns Politi betegner balladen som “omfattende uorden”.

Togene mellem Svanemøllen og Hellerup var en overgang indstillet.

Tre personer er blevet anholdt.