Varetægtsfængslet i sag om trusler og vold mod butiksmedarbejder

Foto: Kim Matthai Leland.

En 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for samen med tre andre, at have truet og begået grov vold mod en medarbejder i Rema1000 på Frederiks Allé i Aarhus.

Ifølge sigtelsen var den 20-årige med til at slå og sparke butiksmedarbejderen, som også fik kastet flere genstande på sig, indtil nogle vidner til episoden greb ind og fik stoppet overfaldet. Mændene kørte herefter fra stedet.

Medarbejderen pådrog sig flere skader, som han efterfølgende blev behandlet for.

Den 20-årige blev anholdt torsdag eftermiddag på baggrund af politiets efterforskning. De tre andre gerningsmænd kender politiet ikke identiteten på i øjeblikket og de er derfor fortsat på fri fod. Af den grund blev dørene lukket, da den 20-årige fredag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Retten valgte at varetægtsfængsle den 20-årige i 4 uger. Han nægter sig skyldig, men kærede ikke kendelsen