Mand dømt for trusler mod statsminister

Mandag blev en 43-årig mand fra Esbjerg idømt seks måneders ubetinget fængsel for trusler om vold mod statsminister Mette Frederiksen via Facebook.

Det skete ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg.

Den 43-årige mand blev dømt for i alt fem gange at have overtrådt straffelovens paragraf 119, der handler om trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste.

Tre af truslerne blev rettet mod statsministeren i 2022 og dermed efter, at lovgivningen på området blev strammet ved årsskiftet.
Det er således en skærpende omstændighed, hvis truslerne kan kobles til synspunkter i den offentlige debat, eller hvis truslerne har til formål at forhindre personer i at gøre brug af deres ytringsfrihed.
Som udgangspunkt skal der således ske en fordobling af strafniveauet.

Den 43-årige blev desuden dømt for at have overtrådt våbenloven ved at være i besiddelse af fem magasiner til en militær riffel. Han erkendte dette forhold.

Den 43-årige har under sagen derudover nægtet sig skyldig, men modtog dommen. Manden blev fængslet efter dom, hvilket han kærede til Vestre Landsret.

More From Author

person dropping paper on box

Folketinget har vedtaget lovgrundlaget for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet

Mand anholdt: Rørte ved sin penis i skov