Lastbil tabte hjul – cyklist indlagt i kritisk tilstand

En 66-årig mand er indlagt i kritisk tilstand efter et alvorligt færdselsuheld onsdag eftermiddag ved 16-tiden på i Hvilsager ved Mørke.

Uheldet skete, da en lastbil, ført af en 48-årig mand, kom kørende på Auningvej og to hjul på lastbilen røg og ramte ind i den 66-årige mand, der kom cyklende i siden af vejen, og i en bil ført af en 29-årig kvinde.

Den 66-årige blev indlagt med alvorlige skader, mens den 29-årige kvinde, ifølge politiet, ikke umiddelbart kom noget til.

En bilinspektør skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken nærmere.