En 34-årig rumænsk mand er blevet idømt 13 måneders ubetinget fængsel og udvisning af Danmark i 12 år for en stribe indbrud i flere byer i hovedstadsområdet.
Den 34-årige blev dømt for 18 indrbrud i Brøndby, Glostrup, Vallensbæk, Rødovre, Høje-Taastrup, Hvidovre, Albertslund, Hellerup og Lyngby.
Anholdt mens han afsonede
I april fik manden 60 dages fængsel for at rejse ind i Danmark, selvom han var udvist i 6 år.
Mens han sad og afsonede den dom, knyttede politiets efterforskning ham til de 18 indbrud, som fandt sted fra 2018 itil 2021.
Han blev anholdt tirsdag mens han afsonede og fremstillet i grundlovsforhør, hvor han fik en straksdom.
Den 34-årig tilstod og modtog dommen. Han blev overført til afsoning, inden han udvises igen.