Sætter pistolen for de unges pande: Lad jer teste eller forsvind fra uddannelsen

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sætter pistolen for panden på landets unge, der håber på snart at kunne vende tilbage til deres uddannelser.

Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller til Ekstrabladet.dk at det vil være et krav, at de unge skal lade sig teste flere gange om ugen, for at komme tilbage til f.eks. gymnasiet.

Og hvis de ikke vil lade sig teste er ministerens svar meget klart:

-Man har ikke pligt til at gå i gymnasiet, og man har heller ikke en ret til det. Så på det område bliver der tale om en adgangsbillet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Ekstrabladet.dk.