Russisk radiostation gjort tavs

a broadcasting network on air

Radiostationen Ekho Moskvy blev tirsdag gjort tavs som følge af de russiske myndigheders undertrykkelse af uafhængige mediers dækning af Ruslands invasion af Ukraine.

Stationen, der har til huse i Moskva, er ikke det eneste medie, som det russiske censur og medietilsyn Roskomnadzor tirsdag lagde hindringer i vejen for.

Den uafhængige TV-station Dozhd fik blokeret sit website af myndighederne.

Begrundelsen fra myndighedernes side til indgrebene er, at de “opfordrer til ekstremistiske aktiviteter, vold og overlagt falsk information om russisk militærs særlige operation (i Ukraine -red.)”