Ny aftale om genåbning: Unge i skole og flere til udendørs idræt

woman athletes playing soccer Arkivfoto: Noelle Otto / Pexels.com

Der er indgået en aftalte om en mindre åbning af Danmark fra på mandag.

Mens de liberale erhverv fortsat skal holde lukket, så har fredagens aftale fokus på at få de unge tilbage i skole og uddannelse.

Det forventes, at der mandag kommer en ny aftale om yderligere genåbning efter påske.

Genåbningsaftalen

Skoler og uddannelser
-Afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Region Hovedstaden kan komme tilbage skoler og uddannelser. Dermed kommer eleverne tilbage på samme måde, som det allerede er tilfældet for afgangselever i resten af landet. Der vil gælde samme vilkår for test som resten af landet. Genåbningen gælder dog ikke for afgangselever i kommuner med særlig høj smittetryk (incidens).

-Certifikatfag er i nogle erhvervsuddannelser helt centrale for uddannelsen. Undervisningen er ofte rent praktisk og kan ikke gennemføres virtuelt. Derfor gives mulighed for fuld genåbning og fuldt fremmøde for elever, der skal deltage i certifikatfag og for elever i skolepraktik i hele landet. Der gælder samme vilkår for test som hidtil.

Idræt-, fritids- og foreningsaktiviteter
-Forsamlingsforbuddet hæves for udendørs idræt-, fritids- og foreningsaktiviteter i organiseret regi fra 25 til 50 personer

Forsamlinger
-Forsamlingsforbuddet hæves til 10 personer udendørs. Det bemærkes, at sundhedsmyndighederne stadig har de samme anbefalinger om max 5 personer i hjemmet og begrænsning af social kontakt mv.
Der åbnes for udendørs gudstjenester mv. med op til 50 personer. Dette ændrer ikke på de gældende regler for indendørs gudstjenester mv.

:NB: