Møde i Udenrigspolitisk Nævn om Syrien-børn

Christiansborg Castle Black White  - Bjonsson / Pixabay

Fredag eftermiddag holder Det Udenrigspolitiske Nævn ekstraordinært møde for at få svar på hvad regeringen ved om Islamisk Stats planer om bortførelse af børn fra flygtningelejre i Syrien.

Fra regeringen deltager udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren.

Dem vil nævnet gerne have til at svare på spørgsmålet “Hvad kan ministrene oplyse om de efterretninger fra FE, der er viderebragt i pressen, om Islamisk Stats planlægning og udsmugling af børn fra de syriske lejre, og herunder oplyse om validiteten af disse efterretninger?”

Spørgsmålet er blevet aktuelt efter det er kommet frem, at terrororganisationen Islamisk Stat skal have planer om at bortføre og udsmugle børn fra lejre i Syrien for at bruge dem til terrorangreb i deres hjemlande.