Messerschmidt om Støjberg som formand for DF: Så klapper jeg i hænderne

Hvis Inger Støjberg vil være formand for Dansk Folkeparti, så vil partiets nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, ikke stille op mod hende.

Dansk Folkeparti skal have ny formand efter Kristian Thulesen Dahl meddelte, at han er klar til at forlade posten efter det dårlige kommunalvalg i sidste uge.

Morten Messerschmidt en er interesseret i formandsposten, men der er også blevet spekuleret i løsgængeren Inger Støjberg, som ny formand for Dansk Folkeparti.

Inger Støjberg er midt i en rigsretssag, om en mulig ulovlig minister-instruks om adskillelse af asylpar.

Messerschmidt blev i august kendt skyldig og idømt seks måneders betinget fængsel i den såkaldte Meld- og Feldsag om svig med EU-midler. Han ankede sagen til frifindelse på stedet.

Onsdag aften var Morten Messerschmidt i TV2 News-programmet “Lippert” og adspurgt om hvem han helst ser som ny formand sagde han:

-Ved du hvad, hvis Inger Støjberg gerne vil være formand for Dansk Folkeparti, så tror jeg allerede nu her i aften, at jeg kan sige, at så vil jeg klappe i mine små hænder. Så stiller jeg ikke op.