Danmarks Frie Forskningsfond har hastebehandlet ansøgninger til coronamidler og støtter nu 15 coronarelaterede forskningsprojekter for i alt 22 millioner kroner.
Danmarks Frie Forskningsfond offentliggjorde den 6. april et opslag af midler til coronarelateret forskning med en ansøgningsfrist d. 15. april. På trods af den korte ansøgningsfrist har interessen for de afsatte midler været stor.
– Der har været overvældende interesse for opslaget, og der er kommet rigtig mange gode ansøgninger på tværs af alle videnskabelige områder, så det har været en svær beslutningsproces, siger David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond. Men de faglige råd har arbejdet benhårdt, og de har nu fundet frem til 15 projekter, der kan bidrage til COVID-19-forskning nu og her, siger David Dreyer Lassen.
I alt har fonden modtaget 370 ansøgninger, og der er samlet søgt om midler for knap 670 mio. kroner.
Tempo er afgørende
Danmarks Frie Forskningsfond har lagt vægt på, at forskningen skal kunne sættes i gang umiddelbart i forlængelse af bevillingen, og at de støttede projekter på hver sin måde vil bidrage med viden, der kan afbøde coronakrisen for den enkelte borger og samfundet som hele.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig over, at de i alt 150 mio. kroner, regeringen har fundet til coronarelateret forskning, er kommet så hurtigt ud at leve.
– Vi følger hele tiden tæt med i forskningsindsatsen. Det, vi har givet nu, er en håndsrækning i forhold til det helt akutte behov. Det er godt at se, at de penge, kommer hurtigt ud at gøre gavn. Rigtig mange forskere har stået klar med gode idéer, som på en konkret måde kan bidrage til at løse den samfundskrise, vi står i lige nu. Jeg vil gerne rose både ansøgernes og DFF’s hurtige og effektive arbejde trods den korte tidsfrist. Det viser et stort overskud og idérigdom på trods af, at hele vores samfund er forandret, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
l flere af de 15 udvalgte projekter undersøger man de tidlige faser af COVID-19. Fx vil Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, lede et projekt, der undersøger, om det er muligt at identificere patienter med særlig stor risiko for, at sygdommen udvikler sig alvorligt. Projektet vil kombinere klinisk information og immunologiske data fra COVID-19-patienter fra Wuhan og Danmark for at få ny viden om sygdomsmekanismer ved COVID-19.
Hjælp til at hindre sygdomsspredning
Asmus Leth Olsen, professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, vil i samarbejde med danske og internationale forskere undersøge, hvordan man mest effektivt kan ændre folks adfærd i dagligdagen for at hindre yderlige sygdomsspredning. Projektet sigter efter at opnå viden, der kan hjælpe regeringer og myndigheder med at målrette og optimere effekten af adfærdskampagner, der er rettet mod borgerne.
De 15 projekter, der tilsammen er blevet tildelt 22 mio. kroner, spænder videnskabeligt bredt og belyser bl.a. samfundsvidenskabelige, humanistiske, teknologiske og sundhedsvidenskabelige aspekter af coronakrisen.