Danskerne skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni i år.
Det meddelte statsminiter Mette Frederiksen (S) søndag aften på et pressemøde i Statsministeriet om en aftale som regeringen har indgået med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative om en styrkelse af det danske forsvar.
Aftalens parter vil anbefale, at danskerne forkaster det forsvarsforbehold, som man blev enige om i 1993 i forbindelse med Maastricht-traktaten.