Covid-19: Alle skoler og daginstitutioner lukkes i Kolding

Flere udbrud på skoler og daginstitutioner i Kolding har fået smitten til at stige og derfor bliver alle skoler og daginstitutioner i postnummeret 6000 Kolding.

Lukningen sker med anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed og gælder til og med den 28. februar.

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at der er risiko for yderligere smittespredning i forbindelse med, at skoleelever og en del børn i dagtilbud skulle vende tilbage fra vinterferie efter weekende

Samtidig opfordres alle over 12 år i postnummer 6000 Kolding til at lade sig teste. Der vil ifølge sunhedsministeriet være kapacitet så alle borgere over 2 år kan blive testet, således at kapaciteten også dækker børn under 12 år. ,

-Situationen i Kolding er alvorlig, og den høje smitte skal hurtigst muligt ned igen. Da smitten især er koncentreret om en række skoler og daginstitutioner, er det derfor nødvendigt at sende de mindste elever hjem igen og at lukke daginstitutioner i byen. Kolding Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder tæt sammen og har sat gang i flere tiltag. Jeg vil gerne sende en klar opfordring til alle borgere i Kolding by om at lade sig teste, så usynlige smittekæder hurtigst muligt kan blive brudt, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Der vil være nødpasning for børn, hvis forældre har et pasningsbehov som følge af deres arbejde, og børn med særlige behov er undtaget fra nedlukningen.

:NB: