To varetægtsfængslet efter uro i Brabrand

Arkivfoto: Rolf Larsen.

To 18-årige mænd fra Brabrand blev sent søndag aften anholdt og sigtet for forsøg på groft hærværk og forsøg på grov forstyrrelse af den offentlige orden. 

Det oplyser Østjyllands Politi.

Ved 23.30-tiden standsede en politipatrulje en bil på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. I bilen lå flere slagvåben og noget brændbar væske, og de to 18-årige mænd, som sad i bilen blev anholdt på stedet. Det er nu ved at blive vurderet, om de to anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af mandag.

De to mænd blev mandag fremstillet i grundlovsforhør og her blev de begge varetægtsfængslet i fire uger.

Kendelsen blev ikke kæret til landsrette

Uro

Søndag aften og nat var der flere tilfælde af uroligheder i det vestlige Aarhus.

Omkring kl. 22.00 kastede en gruppe drenge sten på en bus, og Midttrafik indstillede deres kørsel i området i løbet af aftenen og natten. Senere samledes en gruppe unge sig på Karen Blixens Boulevard, hvor de lavede en mindre barrikade på vejen af blandt andet byggematerialer.

Da de unge nægtede at fjerne sig, brugte Østjyllands Politi gas, der fik personerne til at stikke af, og barrikaderne blev fjernet.

Ild i skraldespande

Flere gange i løbet af aftenen blev der kastet med sten, fyrværkeri og balloner med maling mod politiets biler – ingen betjente blev ramt. Derudover blev der tre gange sat ild i skraldespande i det vestlige Aarhus.

Natten til søndag blev yderligere tre personer anholdt i forbindelse med episoder i Aarhus Vest.

Østjyllands Politi vil løbende forsøge at identificere de gerningsmænd, som ikke bliver anholdt på stedet i forbindelse med stenkast og lignende.

Skriv et svar