Røveri mod tankstation

Det var formentlig en lækkersulten mand, som fredag aften begik røveri mod en tankstation i Viby J.

Kort før klokken 20 kom manden ind på tankstationen, hvor han truede en 19-årig mandlig ekspedient til at udlevere fire poser slik og 1½ liter cola.

Herefter kørte gerningsmanden fra stedet.

Politiet kiggede tankstationens videoovervågning igennem og det lykkedes derefter at finde frem til gerningsmanden, der viste sig at være en 46-årig mand, der senere blev anholdt på bopælen.

Skriv et svar