En 20-årig mand er blevet varetægtsfænsglet, sigtet for narkosalg.
Sagen tog sin begyndelse, da politiet, på bagrund af mistanke om narkotika på stedet, ransagede en adresse i Mårslet.
Der blev ved ransagningen fundet en større mængde MDMA, kokain og hash og emballage, der indikerede, at der tidligere havde været endnu større mængder narkotika.
Den 20-årige blev anholdt og ved en efterfølgende ransagning i hans lejlighed i Aarhus blev der fundet et større kontantbeløb, som formodes at stamme fra narkohandel.
Både stoffer og penge blev beslaglagt.
Den 20-årige blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus og her valgte retten at varetægtsfængsle ham i fire uger. Han nægtede sig skyldig, men valgte ikke at kære fængslingen.