Påkørte mand: Bilist sigtet for kvalificeret vold

En 22-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for kvalificeret vold ved at have påkørt en anden mand i Østergade i Grenå natten til søndag.

Ifølge politiet slap den påkørte mand med knubs og en mindre hjernerystelse.

Den 22-årige blev anholdt søndag aften. Han blev mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Her blev han varetægtsæfngslet i fire uger.