Mand varetægtsfængslet: Sigtes for besiddelse af børneporno

Retten i Nykøbing Falster har varetægtsfængslet en 53-årig mand i en sag om børneporno.

Manden er sigtet for besiddelse af ikke under 1000 billeder af børnepornografisk karakter.

Politiet fandt billederne på en ekstern harddisk, som blev fundet da man undersøgte mandens bil.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at manden erkender sigtelsen og han erkender også, at han har delt billeder med andre.

Den 53-årige blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 26. juli.