Mand og kvinde fængslet i sag om drabet på gravid kvinde

En 24-årige mand og 33-årige kvinde, som begge er anholdt i sagen om drabet på en 37-årig gravid kvinde torsdag aften i sidste uge, er blevet varetægtsfængslet.

De var i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk og her blev det besluttet, at de begge skulle varetægtsfængsles frem til den til d.6.december.

De udbad sig begge betænkningstid i forhold til en eventuel kære.

Begge de sigtede har en relation til den dræbte 37-årig kvinde, og ligesom hende, er de også fra Afghanistan.