Mand i underbukser på skateboard

shallow focus photography of brown and blue skateboard

En 48-årig mand er blevet sigtet for blandt andet trusler mod polititjenestemand efter en episode mandag eftermiddag i Rønne.

Bornholms Politi modtog ved 17-tiden en anmeldelse om, at en mand kun iført underbukser og åbentstående skjorte kørte på skateboard ad Snellemark med en øl i hånden. Anmelder vurderede, at han havde brug for hjælp.

En politipatrulje kørte til stedet og fik kontakt med den 48-årige mand, der bestemt ikke var interesseret i at tale med politiet. Det endte med, at manden nu er sigtet for fornærmelig tale mod polititjenestemand, trusler mod polititjenestemand og for at modsætte sig anholdelse.