Løb nøgen rundt – så blev han sigtet for narkobesiddelse

Mandag formiddag ringede en mand til politiet og fortalte, at der løb en nøgen mand og formentligt påvirket mand rundt i hans have i en lille by tæt på Ørsted på Norddjurs.

Da en patrulje lidt efter kom frem, var den nøgne mand væk, men han var blevet genkendt som en beboer i et hus i nærheden.

Betjentene tog hen til adressen, hvor de traf en 31-årig mand. Han virkede påvirket af narko og under en ransagning af hans hjem, blev der fundet en mindre mængde amfetamin og pot. 

Han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.