6-årig dreng død i ulykke

En 6-årig dreng er lørdag eftermiddag omkommet i Hørsholm Hallen.

Det oplyser Hørsholm Kommune på sin hjemmeside.

Drengens pårørende er underrettet.

Politiet efterforsker hændelsen, men der er ingen mistanke om, at der er foregået noget kriminelt. Alt tyder på, at der er tale om en tragisk ulykke.

Kommunen oplyser, at der er stillet krisebistand til rådighed til de involverede, og forældre og børn som har været til stede ved arrangementet, har mulighed for at få psykologbistand.

:NB: