Ifølge ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har Rusland mandag indledt en storstilet offensiv i den østlige del af Ukraine.
Natten til mandag sendte Rusland bl.a. artillerigranater og raketter mod mål over hele Ukraine. Senere meddeltes det, at den vestlige by Lviv var blevet ramt af flere missiler og mindst syv personer var blevet dræbt.
Senere kom der oplysninger om, at Rusland havde indledt en offensiv i øst.
På beskedtjeneste Telegram skriver Zelenskyj bl.a.:
-Vi kan nu bekræfte, at russiske tropper har startet kampen om Donbas, som de har forberedt sig på i længere tid. En stor del af den russiske hær er nu dedikeret til denne offensiv.