Trumps lillebror er død

Den amerikanske præsident Donald Trumps lillebror, Robert Trump døde lørdag aften på et hospital i New York.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt CNN.com.

I en udtalelse sagde Donald Trump:

“Det er med tungt hjerte jeg fortæller, at min vidunderlige bror, Robert, fredeligt døde i aften. Han var ikke bare min bror, han var min bedste ven. Han vil blive meget savnet, men vi mødes igen. Hans minde vil leve videre i mit hjerte for evigt. Robert, jeg elsker dig. Hvil i fred”.

Robert Trump blev 71 år.

Det ventes, at Donald Trump deltager i sin brors begravelse.