Tornado dræber seks personer

Seks personer – her i blandt to børn – omkom lørdag, da en tornado ramte nær Des Moines i den amerikanske delstat Iowa.

Det skriver CNN.com.

De to børn var begge under fem år gamle.

De indledende analyser peger på, at der var tale om en tornado i kategrori EF3 med vindhastighed på op til 219 km/t.

Tornadoen har bragt ødelæggelser med sig, og flere personer er blevet såret.