14 børn og en lærer dræbt i masseskyderi på skole

14 børn og en lærer blev dræbt ved et masseskyderi på en skole i byen Uvalde i den amerikanske delstat Texas.

Det rapporterer flere amerikanske medier, blandt andet NBCDFW.com

Skyderiet fandt sted kort efter klokken 13 lokal tid på Robb Elemantary School.

I første omgang var meldingen af den formodede gerningsmand var i politiets varetægt. Det er senere oplyst, at gerningsmanden, en 18-årig lokal mand, blev skudt og dræbt i forbindelse med politiets aktion på stedet.

Den 18-årige parkede sin bil foran skolen og gik herefter ind på skolen hvor han affyrede en pistol – og måske en riffel og dræbte 14 børn og en lærer, inden han blev skudt og dræbt en en politibetjent.

Artiklen er opdateret kl. 23.55 med bl.a. seneste oplysninger om antal dræbte, og at gerningsmanden er død. Tidligere fremgik det, at to børn var dræbt og flere børn, samt en 66-årig kvinde var såret.