Taliban lukker universiteter for kvinder

Taliban har meddelt, at universiteterne lukkes for kvinder i Afghanistan.

Ifølge BBC News forventes det at træde i kraft med det samme.

En studerende fra Kabul Universitet fortalte BBC, at hun havde grædt, siden hun hørte nyheden.

Efter Talibans magtovertagelse sidste år indførte universiteterne kønsopdelte klasseværelser og indgange. Kvindelige studerende kunne kun undervises af kvindelige professorer eller gamle mænd.