Shinzo Abe skudt

Den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe blev skudt i brystet, da han holdt tale i byen Nara.

Det skriver mediet NHK.

Skudepisoden fandt sted omkring kl. 11.30 lokal tid (04.30 dansk tid).

Abe sank blødende sammen og blev efterfølgende i en ambulance bragt til behandling på hospitalet.

Politiet har anholdt den formodede gerningsmand.

Shinzo Abes tilstand er i skrivende stund ukendt.