Russisk drone indeholder dele fra vestlige lande

En russisk drone kapret af Ukraine indeholder vigtige komponenter, som er fremstillet i vesten.

Det rapporterer tv-stationen CNN.

Således skal dronens kamera, der kan opfange varme, være fremstillet i Frankrig, motoren skal være lavet i Japan, en mobiltelefonsporer skal være produceret i USA. Dertil kommer komponenter fra en lang række andre vestlige og vestligt orienterede lande.