Kansler går af

Sebastian Kurz går af som Østrigs kansler oven på mistanke om korruption.

Det skriver flere internationale medier, her i blandt euronews.com.

I onsdags meddelte anklagemyndigheden, at Kurz og ni andre mistænkes for korruption. Af den grund var der også lagt til op et mistillidsvotum mod ham på tirsdag.

Men lørdag meddelte Sebastian Kurz så, at han trækker sig og i stedet nøjes med rollen som partileder for Österreichische Volkspartei, ÖVP, og leder af partiets gruppe i parlamentet.

Mistanken mod Kurz og de andre går på køb af positiv omtale af Kurz i medierne.

Kurs overlader posten som kansler til udenrigsminister Alexander Schallenberg.