Juryen har talt: Ghislaine Maxwell skyldig

Ghislaine Maxwell er onsdag blevet fundet skyldig i at have skaffet unge piger til have sex med nu afdøde milliardær Jeffrey Epstein.

Det rapporterer flere internationale nyhedsbureauer som AP, Reuters og UPI.

Juryen fandt Maxwell skyldig i fem ud af seks forhold.

Jeffrey Epstein tog sit eget liv i en fængselscelle på Manhatten i august 2019, mens han ventede på at komme for retten i en sag om sexmisbrug af mindreårige.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår straffen udmåles.