En 32-årig iransk mand er blevet anholdt i Tyskland, mistænkt for at planlægge et islamistisk-motiveret angreb.
Det skriver flere internationale medier, heriblandt BBC News.
Manden skal have planlagt at bruge cyanid og ricin i sit angreb.
Da politiet ransagede mandens hjem i byen Castrop-Rauxel blev der ikke fundet noget gift.
Den 32-åriges bror er også anholdt i sagen, og de er begge fortsat i politiets varetægt.
Politiet fortsætter efterforskningen.