Godkender vaccine-pligt

Østrigs parlament har torsdag vedtaget, at alle over 18 år har pligt til at lade sig vaccinere mod Covid-19.

Det skriver Euronews.com.

Kravet er gældende fra 1. februar og omfatter alle borgere over 18 år – undtaget gravide kvinder, personer som undtages af medicinske grunde og personer, som har været smittet inden for seks måneder.

Borgere, som ikke kan fremvise et bevis for vaccination vil i første omgang få en bøde på 600 euro svarende til knap 4.500 kroner. Bøden kan stige til 3.600 euro, svarende til knap 26.800 danske kroner.