Flertal i FN: Rusland skal trække sig ud af Ukraine

141 af FN’s 193 medlemslande stemte onsdag for en resolution, der kræver, at Rusland trækker sig ud af Ukraine.

Det skete ved en afstemning i FN’s generalforsamling, som var blevet hasteindkaldt af Sikkerhedsrådet oven på Ruslands angreb mod Ukraine.

Afstemningen blev holdt efter to dage med taler.

Fem lande stemte i mod, det var Rusland, Belarus, Syrien, Nordkorea og Eritrea.

35 lande, her i blandt Kina undlod at stemme.