Queen England Elizabeth Ii Portrait  - WikiImages / Pixabay

Dronning Elizabeth er død

Dronning Elizabeth døde torsdag eftermiddag på slottet Balmoral.

Det oplyser det britiske hof torsdag aften.

Dronning Elizabeth II af Storbritannien blev født den 21. april 1926. I 1947 blev hun gift med Philip, der tidligere havde været prins af Grækenland og Danmark.

Da hendes fader, Georg 6. af Storbritannien døde i 1952, blev Elizabeth overhoved for Commonwealth og regerende dronning over syv uafhængige Commonwealth-lande: Storbritannien, Dominion of Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika, Pakistan og Ceylon.

Hun var den længstlevende og længst siddende britiske monark. Hun var det længst siddende kvindelige statsoverhoved i verdenshistorien.

Dronning Elizabeth og prins Philip fik fire børn; Prins Charles (f. 1948), Prinsesse Anne (f. 1950), Prins Andrew (f. 1960) og Prins Edward (f. 1964).

Som kronprins er det nu Charles, der overtager tronen.

You May Also Like

More From Author