Civile evakueret fra Azovstal-værket

Det er nu lykkedes FN og Røde Kors, at evakuere nogle af de civile, som har opholdt sig i Azovstal stål- og metalværk i Mariupol.

Det har de seneste dage og uger været forsøgt, at skabe en sikker korridor væk fra værket, hvor ukrainske soldater har forskanset sig, og hvor civile har søgt tilflugt fra de russiske styrker.

Røde Kors oplyser, at en konvoj af busser og ambulancer tog afsted fredag 29. april og ankom til Mariupol lørdag morgen. Evakueringen er koordineret med krigens parter og FN.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, har på twitter skrevet, at omkring 100 civile er blevet evakueret fra værket og transporteret til byen Zaporizjzja.

Forsøger evakuering af Mariupol mandag

Der opholder sig fortsat civile, samt sårede soldater i det store kompleks, og man vil forsøge at få flere evakueret.

I selve byen Mariupol er der fortsat omkring 100.000 civile. Byen har været udsat for massive bombardementer og kamphandlinger de sidste uger.

Man har i weekenden måtte opgive at foretage en evakuering af civile fra byen, men man håber, at kunne iværksætte en evakuering mandag.