Civile evakueret fra Azovstal-værket

Børn, kvinder og ældre er nu blevet evakueret fra Azovstal-værket i byen Mariupol.

Det skriver flere internationale medier, her i blandt BBC News.

Det kolosale stålværk har været belejret af russiske styrker i ugevis, mens ukrainske styrker fra Azov-bataljonen har holdt stand. Samtidig havde mange civile søgt tilflugt og beskyttelse i stålværket, der bl.a. har mange underjordiske gange og bunkers, som har ydet beskyttelse under de russiske bombardementer af værket.

Evakueringen-operationen, der er koordineret af FN og Røde Kors, begyndte for en uge siden.