Belgien hjemtager IS-mødre og børn

Belgien har hjemtaget mødre og børn fra fangelejre i Syrien for formodede medlemmer af Islamisk Stat.

Det skriver BBC News.

Det drejer sig om ti børn og seks mødre. Mødrene forventes at blive tiltalt af de belgiske anti-terror myndigheder og børnene vil blive taget i pleje.

Tre andre mødre og syv børn skal have afslået tilbuddet om, at vende tilbage til Belgien.

I alt skal mere end 400 belgiere have meldt sig under terrororganisationen Islamisk Stats faner siden 2011.