Tidligere minister indrømmer: Har befamlet kvinder

Karsten Lauritzen. Foto: Steen Brogaard.

Den tidligere skatteminister og Venstres nuværende Gruppeforman Karsten Lauritzen, kryber i dag til korset og erkender, at han også har optrådt sexistisk og taget kvinder på låret.

Det sker i et interview i Jyllands-Posten.

Blandt de kvinder han erkender, at have befamlet, er Jyllands-Postens egen journalist, ligesom han fortæller, at han har været kærester med en underordnet, og haft sex med kvinder, som han ikke havde et længere forhold til.

Karsten Lauritzen mener, at han har været en del af en sexistisk kultur.