Joy Mogensens afløser fundet

Joy Mogensen meddelte i går, at hun trækker sig fra posterne som kirke- og kulturminister. Nu er hendes afløser fundet.

Det bliver nuværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen som udnævnes til kulturminister og kirkeminister, og medlem af Folketinget Jesper Petersen udnævnes til uddannelses- og forskningsminister.

De nye ministre blev klokken 11 præsenteret for Hans Kongelig Højhed Kronprins Frederik og en time senere blev Joy Mogensen modtaget i afskedsaudiens.

Statsministeriet oplyser, at der af hensyn til situationen i Afghanistan vil der ikke blive gennemført overdragelser i de respektive ministerier i dag. Overdragelserne vil blive gennemført på et senere tidspunkt.