Hjerteforeningen lukker kritiseret projekt

Efter en del kritik af Hjerteforeningens dialogprojekt P.S. I Love You, hvor alternative behandlerekom til orde, lukkes projektet.

– Hjerteforeningens arbejde med forebyggelse, patientstøtte og varetagelse af medlemmernes interesser bygger på den bedst mulige baggrund af grundig forskning og videnskabelig evidens – og vi anbefaler ikke alternativ behandling. Det må der ikke herske tvivl om. Vi kæmper hver dag for de ca. 500.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de seneste uger har debatten om P.S. I Love You fyldt for meget og overskygget alle vores andre vigtige opgaver. Det tager vi nu konsekvensen af, udtaler Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

I projektet havde Hjerteforeningen ellers givet taletid til bl.a. “Den Holistiske Doktor” og ”Mindblown” og påstande om f.eks. fjernhealing og hjerter der taler med hinanden.