Gazprom stopper leverancen af gas til Ørsted

Det russiske selskab Gazprom Export har i dag meddelt Ørsted, at det fra i morgen tidligt stopper leverancen af gas.

Det oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.

Af meddelelsen fremgår det, at stoppet efter Ørsteds mening betyder, at Gazprom Export dermed ikke lever dermed op til aftalen om at levere gas til Ørsted.

Gazprom Export har fastholdt kravet om, at Ørsted skal betale for gas i rubler. Det er Ørsted ikke forpligtet til under kontrakten, og vi vil fortsætte med at betale i euro.

-Vi står i Ørsted fast på vores afvisning af at betale i rubler, og vi har forberedt os, så vi forventer fortsat at kunne levere gas til vores kunder. Situationen understreger, at vi i EU skal være uafhængige af russisk gas ved at accelerere udbygningen af vedvarende energi, udtaler administrerende direktør i Ørsted, Mads Nipper, i pressemeddelelsen.

Da der ikke er en direkte gasrørledning fra Rusland til Danmark, vil Rusland ikke kunne lukke for den direkte leverance af gas til Danmark, og der vil således stadig kunne komme gas til Danmark. Det betyder dog, at gassen til Danmark i højere grad skal købes på det europæiske gasmarked. Det forventer Ørsted, vil være muligt.

Ørsted oplyser, at man løbende er i dialog med myndighederne og har tillid til, at myndighederne, som har det overordnede overblik over forsyningssituationen i Danmark, er forberedte på situationen.