Advisoryboard skal rådgive om statens corona-app

Phone Hand Profile Communication

Efter meget kritik fra IT-profesionelle af sikkerheden og privatlivets fred i den kommende danske smittestops-app skal en nyt advisoryboard rådgive myndighederne.

Som en del af regeringens strategi for at sikre en kontrolleret og ansvarlig genåbning af det danske samfund tager de danske sundhedsmyndigheder nye digitale løsninger i anvendelse, der giver mulighed for at se, hvordan smitten med coronavirus/COVID-19 udvikler sig i Danmark.

En af de løsninger er en ny app til smartphones, der skal hjælpe borgerne til smittesporing for at kunne sikre en kontrolleret genåbning af Danmark.

Men bl.a. fagforeningen PROSA, der organiserer IT-profesionelle, har kritiseret sikkerheden og privatlivsbeskyttelsen i den danske smittestop-app.

Nu meddeler Sundhed- og ældreministeriet, at der er en række forskellige mulige tekniske modeller for den løsning, der skal bruges i den danske app. En af de muligheder kommer fra tech-giganterne Apple og Google, som netop har stillet første version af deres såkaldte API til rådighed for sundhedsmyndigheder i hele verden. Den mulighed kan derfor nu indgå i overvejelser omkring udviklingen af den danske app.

De to techgiganters fælles løsning, er ikke baseret på, automatisk opslag i smittebasen, som den oprindeligt udtænkte danske app.

For at understøtte udviklingen af den bedst mulige danske løsning, inddrager Sundheds- og Ældreministeriet og Digitaliseringsstyrelsen en række eksperter og forskere i arbejdet.

-Formålet med den kommende smitteopsporingsapp er at give borgerne et konkret værktøj til smittesporing dermed hjælpe os med at stoppe smittekæder af coronavirus. Dermed bliver den sammen med teststrategien et vigtigt element i den videre genåbning af samfundet. Det er en afgørende forudsætning, at appen kan understøtte smitteopsporing på sikker vis, og at den ikke går på kompromis med beskyttelsen af danskernes privatliv. Derfor er det rettidig omhu at modtage rådgivning og vejledning fra uvildige eksperter om datasikkerhed og beskyttelse af privatliv, så brug af den digitale teknologi baserer sig på privacy, databeskyttelse og brugervenlighed, siger sundhed- og ældreminister Magnus Heunicke.

Det arbejde skal blandt andet ske i et nyt Advisory Board, der skal følge arbejdet med den kommende danske coronavirus/COVID-19 app. Advisory Boardet skal bidrage med viden, rådgivning, vurderinger og erfaringer angående sikkerhed, privacy/privatlivsbeskyttelse og teknologiske valg.

Også Dataetisk Råd inddrages i arbejdet med den kommende app.

Skriv et svar