Viftede med pistol

Søndag formiddag sendte Østjyllands Politi flere patruljer til Malling efter en anmeldelse om, at en mand var kommet gående ud fra byens SuperBrugsen med en kasse øl i den ene hånd og en pistol i den anden.

Ifølge anmeldelserne havde manden peget pistolen mod to personer, der sad og ventede i en parkeret bil, hvorefter han selv havde sat sig ind i bilen og var kørt fra stedet.

En af patruljerne kørte til den adresse, hvor ejeren af bilen boede, og her stod bilen parkeret. I haven traf betjentene en kvinde og to mænd – hvoraf den ene passede på signalementet på ham, der var set med en pistol.

Under ransagning af bilen fandt betjentene både ølkassen og en signalpistol, og den 31-årige mand, der havde været i besiddelse af signalpistolen, blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven

More From Author

Foto: Kim Matthai Leland.

Bilist havde skydevåben i bilen

Mand overfaldet i Roskilde