Mand overfaldet i Roskilde

Natten til mandag blev en 44-årig mand fra Stevns overfaldet i Roskilde efter en bytur.

Det skriver Netavisen Sjælland.

Den 44-årige anmeldte overfaldet kl. 00.16 fra skadestuen, hvor han blev behandlet diverse slag og spark samt et snitsår efter en skarp genstand.

Manden forklarede politiet, at han efter en bytur var kommet til området ved Ny Østergade / Københavnsvej, hvor tre personer – to mænd i alderen 25-35 år og en teenager – havde overfaldet ham med diverse slag og spark, ligesom han havde pådraget sig et overfladisk snitsår i forbindelse med overfaldet.

Efterfølgende var de tre personer flygtet fra stedet, idet den ene kørte på en knallert, mens de to andre flygtede til fods.

Politiet rykkede ud til området, der blev afspærret, mens stedet blev undersøgt for eventuelle spor, bl.a. med hjælp af hunde.