En 21-årig mand fra Skanderborg blev natten til lørdag anholdt og sigtet for vold.
Det skete efter politiet kl. 01.15 blev tilkaldt til PC Cocktailbar i Rosengade i Aarhus, hvor den 21-årige var blevet tilbageholdt af en dørmand.
Forinden havde dørmanden bedt den 21-årige om at forlade stedet og i den forbindelse var den 21-årige blevet aggressiv og havde slået ud efter dørmanden, som han også nåede at bide inden politiet ankom
Den unge mand blev anholdt og indbragt til politigården i Aarhus, hvor han er blev sigtet for vold. Han er blevet løsladt efter endt sagsbehandling.