Et par tyve troede vist de var smarte, da de natten til lørdag brød ind i baggården til et byggemarked på Drejøvej i Hobro.
Tyvene havde nemlig vippet flere overvågningskameraer op ved byggemarkedet, så de ikke kunne filme indbruddet.
Fra baggråden stjal tyvene 90 stk. petroleumsdunke til brændeovne.
Men selvom kameraerne blev vippet op, nåede de kort at opsnappe et overvågningsfoto af de to tyve, oplyser Nordjyllands Politi, som nu er i besiddelse af billedet.