46-årig mand anholdt for drab

Fyns Politi har anholdt en 46-årig mand for drabet på en 70-årig mand fra Odense.

Politi oplyser, at man mandag morgen kl. 07.49 modtog anmeldelse om drabet og kort efter var man fremme på gerningsstedet, den 70-åriges bopæl.

Klokken 08.03 blev den 46-årige anholdt for drabet på den 70-årige.

Det er politiets formodning, at den dræbte og den mistænkte kendte hinanden.

Den dræbtes pårørende er underrettet, oplyser politiet.