Søvnig bargæst endte i håndjern

Sent torsdag aften fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en bar på Åboulevarden i Aarhus C, hvor en dørmand havde foretaget en civil anholdelse af en aggressiv gæst på stedet.

Dørmanden forklarede politiet, at han ville smide manden ud fra baren, fordi han lå og sov, men da manden blev vist mod udgangen, farede han op og råbte og spyttede efter dørmanden.

Dørmanden foretog herefter en civil anholdelse og ringede efter politiet. Da betjentene ankom til stedet, overtog de anholdelsen af den 21-årige mand, der blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han fik samtidig et forbud mod at indvinde sig på den pågældende bar i de kommende to år.