Russisk mand krævede 3,5 milliarder dollar af Nationalbanken

En 52-årig russisk mand er torsdag blevet anholdt for dokumentfalsk og forsøg på bedrageri.

Det oplyser Københavns Politi.

Manden havde gentagne gange kontaktet Nationalbanken med et krav om at få udbetalt 3,5 milliarder dollar – svarende til ca. 26.4 mia. danske kroner – som han påstod, at banken skylder ham.

Da Nationalbanken ikke gennemførte den ønskede udbetaling, dukkede manden onsdag op med en tolk og en stak dokumenter, som banken dog anså for at være forfalskede, hvorefter de afviste ham og anmeldte det efterfølgende til politiet.

Den 52-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret lørdag.

:NB: